På en måde synes livet både lettere og lysere, når man har noget at se frem til. Hvad enten det er et kommende besøg af familie eller venner, et lækkert måltid eller en fødselsdag. For mit vedkommende er det en oplevelse – en fire måneders og 11 dages rejse til Sydafrika.
Jeg hedder Kirstine, er 20 år gammel og kommer fra Silkeborg. I sommer blev jeg student fra Silkeborg Gymnasium og indtil december 2008 har jeg arbejdet for at spare op. Mine i alt otte jobs resulterede i et meget hårdt og stressende halvt år; jeg var billetkontrollør, garderobevagt samt tjener i Jysk Musik og Teaterhus, medhjælper på børnehjemmet Solbo, tilkaldevikar på et pensionat på Solbakkevej for voksne handicappede, vikar på Dybkær Specialskole, barnepige samt lønnet korist i Mariehøj Kirke.
Heldigvis kommer det sidste halve års slid mig nu til gode… Endelig er det tid til at ”slappe af” og nyde livet, og hvad det ellers måtte have at byde på.
For anden gang i mit liv føler jeg, at jeg fuldt ud selv har taget en stor beslutning i mit liv. Folkeskolen var ikke til diskussion, efterskoleåret var fedt – og min egen beslutning, de 3 år på gymnasiet var noget jeg gjorde, fordi andre gjorde det… og nu står jeg så med studenterhuen på skrå og verden ventende foran mine fødder…
”Southafrica, here I come”
Jeg tror, at man skal være væk fra det man har, før man finder ud af, hvad man har, og hvor meget det betyder for én. Først nu, to uger før afgang, kommer jeg til at tænke på, om jeg overhovedet kan undvære min dejlige familie; min mor og far, mine to yngre søstre, min mormor og morfar, farmor, mine 19 kusiner og fætre samt deres forældre... For ikke at nævne alle mine fantastiske og betydningsfulde venner! Jeg hader afsked, men når jeg først er kommet af sted, er jeg sikker på, at det hele nok skal blive godt
Jeg hedder Kirstine, er 20 år gammel og kommer fra Silkeborg. I sommer blev jeg student fra Silkeborg Gymnasium og indtil december 2008 har jeg arbejdet for at spare op. Mine i alt otte jobs resulterede i et meget hårdt og stressende halvt år; jeg var billetkontrollør, garderobevagt samt tjener i Jysk Musik og Teaterhus, medhjælper på børnehjemmet Solbo, tilkaldevikar på et pensionat på Solbakkevej for voksne handicappede, vikar på Dybkær Specialskole, barnepige samt lønnet korist i Mariehøj Kirke.
Heldigvis kommer det sidste halve års slid mig nu til gode… Endelig er det tid til at ”slappe af” og nyde livet, og hvad det ellers måtte have at byde på.
For anden gang i mit liv føler jeg, at jeg fuldt ud selv har taget en stor beslutning i mit liv. Folkeskolen var ikke til diskussion, efterskoleåret var fedt – og min egen beslutning, de 3 år på gymnasiet var noget jeg gjorde, fordi andre gjorde det… og nu står jeg så med studenterhuen på skrå og verden ventende foran mine fødder…
”Southafrica, here I come”
Jeg tror, at man skal være væk fra det man har, før man finder ud af, hvad man har, og hvor meget det betyder for én. Først nu, to uger før afgang, kommer jeg til at tænke på, om jeg overhovedet kan undvære min dejlige familie; min mor og far, mine to yngre søstre, min mormor og morfar, farmor, mine 19 kusiner og fætre samt deres forældre... For ikke at nævne alle mine fantastiske og betydningsfulde venner! Jeg hader afsked, men når jeg først er kommet af sted, er jeg sikker på, at det hele nok skal blive godt
håber jeg…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar