En mandag morgen under fællessamling fik drengene udleveret en træpind, en rund papskive, et klistermærke med en smiley på samt nogle grønne hjerteformede klistermærker. Lærerinden der stod for fællessamlingen fortalte, at denne morgens tema var ”kærlighed”. Hun holdte de hjerteformede klistermærker op foran forsamlingen, der bestod af 50 gadedrenge i alderen 11-18år. ”Disse fem hjerter repræsenterer hver en form for kærlighed”, sagde hun:
- Kærlighed til Gud og Jesus
- Kærlighed til lærere
- Kærlighed til forældre
- Kærlighed til venner
- Kærlighed til sig selv
Jeg studsede lidt over nummer tre; ”kærlighed til forældre”… Spekulerede lidt over hvor meget kærlighed drengene har til de forældre, der enten har efterladt dem på gaden, eller som de er stukket af fra pga. voldelighed, seksuel misbrug eller druk.
Drengene blev nu bedt om, at lave en såkaldt ”kærlighedsblomst”. De skulle sætte klistermærkerne på papskiven, mens lærerinden fortalte om en kærlighed, der anses som værende grundlæggeren af livet. Som afslutning på fællessamlingen rundede lærerinden af med at fortælle, at hver eneste sjæl i dette rum, var fyldt med kærlighed, som man i dag skulle gå ud og give af…
Jeg må indrømme, at jeg tvivler på, om al denne evindelige snak om kærlighed og troen på Gud har nogen virkning på drengenes sind og handlemåde… Hver eneste mandag morgen under fællessamling, fortæller den ene lærer efter den anden, hvordan drengene skal opføre sig og at de skal ”vende den anden kind til”. Men så simpelt er det desværre ikke at være gadedreng. Jeg kom til at tænke på en af timerne, hvor Alma fortalte mig, at visse drenge ikke ville overleve, hvis de kom ud i gadelivet igen. Der hjælper det altså ikke at vende den anden kind til, for så dør man!
Slutspurten
16 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar