Min venindes fars teori:

”Min venindes far har haft en hård opvækst. Dette gør, at han i sit voksenliv altid leder efter de lyse sider af livet…”

Jeg har hørt min generation blive omtalt som ”Generation Fucked Up”… Navnet grunder i, at de unge ikke orker at tage valg, og i øvrigt er der alt for meget, man kan vælge imellem. Nu behøver man ikke længere blive det, som far og mor er, næ, der er så at sige ”frit valg på alle hylder”! Vi gider heller ikke sætte os ind i det der nogen kalder ”politik”, og hvad angår penge, ja så gir’ far og mor jo nok lidt, når man trænger… Ved nærmere omtanke vil jeg nok kalde vores generation noget i retningen af; ”Generation Pakket i Vat”. De fleste i min omgangskreds har haft en opvækst, hvor de var deres forældres øjesten, deres ét og alt! Altså har de haft en tryg barndom, fået det meste af det de pegede på, og hvad angår svigt af basale eller andre behov, er det bestemt ikke noget vi kender til.
For at vi kan udvikle os optimalt, må vi opleve noget, som vi ikke har prøvet før. Vi må opleve fattigdom, usselhed og ødelæggelse. Ikke blot henslængt i sofaen med en pose popcorn og en cola, mens TV-Avisen informerer os… Vi må tage ud i verden og selv erfare – med egne øjne – at ikke alle mennesker har de samme levevilkår.
Måske rejser jeg ud for at blive bekræftet i det gamle ordsprog ”ude godt, men hjemme bedst”. Jeg glæder mig til at komme væk, for senere at kunne opdage at Danmark er et vidunderligt smørhul!
Er det egoistisk? Måske, men det er min måde at sætte mit eget liv i perspektiv. De lange kedelige skoleår, er måske slet ikke så ringe endda… Burde man i virkeligheden sætte pris på lektierne, eksamenerne og alle de kedelige skoledage? Det er svært at tro!!

Jeg tror, at vores måde at udvikle sig på er den sundeste! Jeg mener; hvis man er blevet svigtet som barn, har man formentlig mindre lyst til at opleve negative ting… Man søger tryghed samt positive oplevelser, der bekræfter én i, at verden er et dejligt sted. Men at have en tryg barndom, og først som ældre opleve det ”negative”, må være den sundeste udvikling. Det er min venindes fars teori, og jeg tror, at han har ret. Min trygge opvækst gør, at jeg har brug for at se bagsiden af mønten. Jeg har brug for at indånde luften i en tredje verden. En verden der kan give mig noget, jeg aldrig i mit liv havde forestillet mig kunne være sandt!